Kunde- og CRM-strategi
Kunden i Drivers Seat
CRM-bølgen bragte os desværre ikke i den syvende kundeoplevelseshimmel, men sikrede dog, at der kunne høstes effektiviseringsgevinster, samtidig med at det systemtekniske fundament kom på plads.
Vores udgangspunkt for at arbejde med Kunde- og CRM-strategier er derfor, at sætte kunden i Drivers Seat, og fokusere på at skabe unikke og differentierende kundeoplevelser. Kunderne forventer det mere end nogensinde, og vi må derfor fokusere på konstant at leve op til, og overraske positivt på disse forventninger.
Det handler om at sikre fremtidens konkurrenceevne. Om at skabe unikke kundeoplevelser, som den væsentligste driver for at tiltrække og fastholde kunderne, og dermed skabe øget vækst. Vi vil alle sammen gerne være Apple eller Google, men må også erkende, at reel radikal innovation er dyr og langsigtet, og ikke kan stå alene.
Vil vi undgå at konkurrere på andet end pris, må vi derfor genopfinde servicebegrebet, og denne gang med et reelt ønske om at forbedre kundeoplevelsen. Vi er ganske enkelt nødt til at nedbryde de interne mentale og organisatoriske mure, og følge kundens vej gennem virksomheden, på tværs af divisioner, processer og ansvarsområder.
Customer Life Cycle
Gennem vores gennemprøvede Customer Life Cycle proces (CLC), sikrer vi at der etableres et sammenhængende program, for virksomhedens kundekontakt, på tværs af kanaler, divisioner, processer.
Gennem RECRUIT, RETAIN, REGAIN, fokuserer vi på at tiltrække, fastholde, og tilbageerobre de mest attraktive og værdifulde kunder.
Vi identificerer de indsatser, der vil medvirke til at skabe øget forretningsmæssig værdi og realisere de opstillede målsætninger, og samtidig skabe reel, differentierende værdi for kunder. Gennem vores metodik for indsatsscoring, sikrer vi en solid prioritering, og faseopdelt implementering.
Få inspiration til hvordan du optimerer din marketinginvestering
Mere end nogensinde før, handler det om at effektivisere sine indsatser og få mere ud af budgetterne. Vi opfordrer alle salgs- og marketingansvarlige til at tage hinanden i hånden, og få ny inspiration gennem vores foredrag.